
Erfaren leder med rødder i marketing
Jeg er en erfaren leder og forretningsudvikler med rødder i marketing, og med et stort hjerte for natur, mennesker og en bedre fremtid.
Efter mange år i krydsfeltet mellem marketing, digital udvikling, strategi og kundeoplevelser er jeg gået nye veje, hvor jeg bruger mine evner og erfaring i en kontekst hvor værdier og ansvar for vores verden er centrale drivkræfter.
I sommeren 2024 forlod jeg en stilling som Head of Marketing & Digital i en stor international virksomhed. Et job hvor jeg stod i spidsen for et mindre team af specialister, og hvor jeg havde et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse med fokus på strategi og forretningsudvikling.
Jeg tror på, at ærlighed og indsigt skaber de bedste beslutninger – og at forandringer først bliver virkelige, når de mærkes i praksis.
De bedste hilsner
Jesper
Uddrag af mit CV
Erhvervserfaring
Head of Marketing & Digital, LeasePlan Danmark A/S (2021 - 2024)
Brandintegration og strategisk kommunikation: Gennemførte integrationen af marketing og kommunikation i to selskaber (LeasePlan og ALD Automotive) efter opkøb, med fokus på at skabeet stærkt fælles brand og en ensartet kundeoplevelse.
Koncept- og kampagneudvikling: Stod i spidsen for at udvikle og gennemføre kampagner, der skabte højere kendskab til grøn omstilling og elbiler – både internt og eksternt.
Projektledelse og ledelse af specialister: Ledte et team af marketing- og digitale specialister. Sørgede for klare arbejdsgange, prioriteringer og løbende faglig sparring.
Digital Marketing Specialist, LeasePlan Danmark A/S (2018 - 2021)
Digitalisering af marketing og salg: Implementerede nye digitale strategier og optimerede kunderejser. Fokus på CRM-integration, automatisering af marketingprocesser og digital leadgenerering.
Kreativ kampagneudvikling: Arbejdede med at skabe målrettede kampagner på tværs af kanaler og lande, der matchede LeasePlans globale brandretningslinjer.
Online Marketing Designer, Onmondo A/S (2015 - 2017)
Bureauerfaring med koncept- og kampagneidéer: Rådgivning og eksekvering af onlinekampagner, visuel identitet og content-produktion for forskellige kunder.
Workshops og sparring: Afholdt workshops for kunder om optimering af sociale medier og videoproduktion med fokus på at styrke kundernes egne brands.
Multimedia Designer, Comendo A/S (2007 - 2015)
Visuel identitet og brugeroplevelse: Skabte ny brand-identitet, hjemmesider og brugergrænseflader for B2B-markedsføring inden for IT-sikkerhed.
Projektstyring på tværs af afdelinger: Samarbejdede tæt med salg, udvikling og ledelse for at sikre en ensartet brandoplevelse.
Uddannelse
Certificeret Systemisk Naturcoach, Temene.dk (2025)
Naturcoaching forener den professionelle coachsamtale med bevidst arbejde med naturens gavnlige virkninger på menneskets sind. Uddannelse i afholdelse af professionelle coachsamtaler med naturen som en aktiv tredje samtalepartner.
Projektlederuddannelse, Lederne Kompetencecenter (2025)
Fokus på planlægning, styring og kvalitetssikring af projekter fra idé til levering.
Lad os tage en snak om mulighederne
Har du spørgsmål eller ønsker du en uforpligtende snak om mulighederne for enten dig eller virksomheden?
