Sparring på gåture
Som naturcoach og sparringspartner inviterer jeg til gåture i naturen, hvor samtale, nærvær og bevægelse smelter sammen. Turene kan være tilrettelagt som 1:1-forløb eller i mindre grupper og skaber et trygt, uformelt rum til at sætte ord på det, der fylder, mens kroppen er i bevægelse, og opmærksomheden er rettet mod naturens omgivelser.
Sådan foregår en gåtur
En typisk session begynder med en snak om formålet med turen. Undervejs stiller jeg nysgerrige spørgsmål, der inviterer til refleksion, og der inddrages enkle øvelser som fx åndedrætsfokus, sanseøvelser eller korte pauser i stilhed. Gåturen kan foregå i skov, park, ved vandet eller andre nærliggende grønne områder.*
Ved individuelle forløb tilpasses tempo, rute og øvelser til den enkelte. I grupper skabes der rum til både fælles refleksion og korte øvelser, hvor deltagerne spejler hinandens perspektiver. Turene kan lægges som en rolig start på dagen i de tidlige morgentimer eller som en afstressende afslutning sidst på eftermiddagen væk fra kontoret.
Eksempler på praktiske forløb
- Morgentur for én person: 45-60 minutters rolig gåtur, hvor fokus er på at lande i kroppen, få overblik over dagens mål og udfordringer. Målet er, at du får startet dagen afklaret, med en god energi og en lyst til dagen.
- Eftermiddagstur for en mindre gruppe: 45-60 minutters fælles gåtur med korte øvelser, refleksionsspørgsmål og mulighed for at dele erfaringer, inden dagen rundes af. Målet er, at alle i gruppen får lukket ned for arbejdsdagen på en god måde, tager hjem med god energi og med en ro.
- Hvilken gåtur har du lyst til/brug for? Kontakt mig for en snak om hvordan jeg kan hjælpe dig eller en gruppe med en gåtur.
Værdien af samtaler i bevægelse
Naturcoaching som gåtur åbner for nye perspektiver og gør det lettere at tænke både klart og anderledes. I mødet mellem frisk luft, naturlige omgivelser og rolig bevægelse falder stressniveauet, nærværet øges, og forbindelsen til egne værdier bliver tydeligere og stærkere. Mange oplever, at ordene kommer mere naturligt, når kroppen er i bevægelse, og at naturen på smuk vis spejler de temaer, der er i fokus under samtalen.
Gåture i naturen:
- Ro, klarhed og fokus og gøre dig klar til dagen.
- Nye perspektiver på udfordringer og beslutninger.
- Mærke din krop, din tilstedeværelse og fylde dig med god energi.
- Et konkret åndehul i en travl hverdag enten alene eller sammen med andre.
- En god start på arbejdsdagen, en fin afslutning på arbejdsdagen eller en tiltrængt pause i arbejdsdagen.
* Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Priser
45-60 min. gåtur for 1 person
Fx morgentur i skov, park eller anden natur* med fokus er på at lande i kroppen, få overblik over dagens mål og udfordringer.
495 kr
45-60 min. fælles gåtur for op til 8 personer
Fx eftermiddagstur i skov, park eller anden natur* med korte øvelser, spørgsmål og mulighed for at dele erfaringer, inden dagen rundes af.
1.995 kr
* Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Alle priser er inkl. moms.

